Hej Susie
Tak for dit spørgsmål.
Endothel beklæder indersiden af alle vores blodkar samt indersiden af hjertet. Det er smart især i de helt små kar (kapillærerne, hvor udvekslingen af stoffer finder sted. Endothelet er som enlaget pladeepithel så tyndt at stofferne nemt kan sive igennem det.
Mesotel finder man i hjertesækken, lungehinden og bughinden. Også her har naturen valgt det rigtige væv, for mesotel er i kraft af sit ene lag flade og tynde celler super glat. Det er en fordel for kroppen svarende til de nævnte områder.
Hjertesækken og lungehinden er opbygget af 2 lag med lidt væske imellem. Indersiden af disse lag er beklædt med mesotel, så når hjertet og lungerne arbejder gnider ydre og indre lag gnidningsfrit mod hinanden.
Det samme gør sig gældende for bughinden som beklæder organerne i abdomen (bughulen). Så når f.eks tarmene arbejder kan deres glatte overflade (mesotel) uden problemer gnide mod hinanden
Mange hilsner
Kjeld